Skip to main content Skip to footer

Saxofonhistorier - foredrag v/Karsten Vogel

Hvorfor er en saxofon ikke en klarinet? Hvad gjorde Coleman Hawkins, da han ikke måtte spille koncerter i England? Charlie Parkers kaotiske omgang med sit instrument. Skelsættende indspilninger - og mange flere historier og anekdoter fra jazzens verden med saxofonen som et naturligt centrum.

Karsten Vogel vil i dette underholdende foredrag fortælle historien om saxofonen, jazzen og dens vidunderlige verden. Han vil supplere ordene med musikeksempler og medbringer desuden et par saxofoner, som han da også spiller på.

Karsten Vogel er en af landets mest respekterede musikere og grundlægger af legendariske grupper som Burnin Red Ivanhoe og Secret Oyster. Han har desuden beskæftiget sig indgående med musik som vært på Danmarks Radio og leder af dets diskotek.

Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem Furesø Bibliotek og Furesø Musikskole

About the author

Furesø Musikskole