Skip to main content Skip to footer

Blæserværksted

Hvis du efter sommerferien går i 3. eller 4. klasse, og ikke ved, hvilket instrument du vil spille på, så er Blæserværkstedet noget for dig. 

Her har du mulighed for at prøve flere instrumenter, nemlig tværfløjte, obo, klarinet, saxofon, fagot og trompet/althorn/basun.

I starten af sæsonen roterer eleverne mellem de fem lærere og kommer dermed til at spille på Blæserværkstedets forskellige instrumenter. Senere vælger eleverne hvilket af instrumenterne, de kunne ønske sig at fortsætte på. I denne periode får eleverne instrumentet med hjem for at kunne øve. Eleverne på blæserkarrusellen låner instrumentet gratis af musikskolen.

Onsdag kl. 14.00 - 14.50 på Kirke Værløsevej, lokale S1 - trompet, tværfløjte, fagot og saxofon - mød musikerne her