Skip to main content Skip to footer

Mix media (tirsdage)

På dette hold kan du arbejde med forskellige former for male-, tryk-, tegne- og collageteknikker. Mix Media betyder, at du kan kombinere maleri med tegning, grafisk tryk, eller du kan spraymale dit motiv på lærred, papir, gamle bøger og andet genbrugsmateriale ved hjælp af skabeloner, stencils og bogstavsstempler. På denne måde blander du alle teknikker sammen til dine egne unika billeder. Kom og vær med til kreative stunder og lær lidt om det hele. Holdet er for alle, der har lyst til kreative stunder.

Billedet er lavet af Eva Begge og Viola Vestergaard Mailand 

Start: Tirsdage, 21. januar - 1. april 2025 (10 undervisningsgange) kl. 16.00-18.30
Sted: Skovhuset, Ballerupvej 60, Værløse
Målgruppe: 3.-10. klasse (8-18 år)
Pris: Kr. 1.500,-
Antal deltagere: Max. 12 deltagere
Underviser: Karen Serena

OM BILLEDKUNST

På Kulturskolens billedkunsthold har du mulighed for at bruge din fantasi, og kreativiteten kan slippes løs. Her kan du fordybe dig i alt fra tegning, maleri, grafik, keramik, arkitektur og andre former for udtryk. Du behøver ikke at kunne en hel masse på forhånd, det allervigtigste er, at du har lysten.

I undervisningen får du masser af inspiration, og du lærer nye teknikker og udvikler, hvordan du selv kan bruge dem. Du lærer også, hvordan du kan bruge materialer og finde en udtryksform, der passer til netop din idé. Hvert år arrangerer vi elevudstillinger, pop-up udstillinger, deltager i konkurrencer og samarbejder med andre kunstinstitutioner. Alt sammen med fokus på kunst, den gode oplevelse og fællesskab på holdene. Undervisningen foregår i Farum Kulturhus eller i Skovhuset.